Web | CMS Hosting Søgeoptimering Sociale medier Profil Referencer Nyheder Kontakt
 
Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser

Antilope IT's almindelige forretningsbetingelser
 

1. Anvendelsesområde
1.1.
Nærværende forretningsbetingelser finder anvendelse på enhver aftale indgået med Antilope IT. Enhver fravigelse fra de almindelige forretningsbetingelser skal aftales skriftligt med Antilope IT.

2. Priser og betalingsbetingelser
2.1
. Ydelser leveret af Antilope IT afregnes, medmindre der er indgået anden aftale med kunden, efter til de til enhver tid gældende satser og timepriser. Gældende satser og timepriser kan til enhver tid rekvireres ved henvendelse til Antilope IT. Hvor der er truffet aftale om fast pris, faktureres kunden for ekstraarbejde udført herudover i henhold til de gældende timepriser. Alle priser er, med mindre andet fremgår, ekskl. moms.
Skyldige beløb skal betales senest 8 dage fra fakturadato (forfaldsdagen). Ved forsinket betaling skal der svares renter i henhold til renteloven (2 % pr. måned af det skyldige beløb) fra forfaldsdagen. Der opkræves et gebyr på 100 kr. pr. påkravsskrivelse. Der foretages maksimalt to påmindelser med minimum 8 dages mellemrum. Herefter tilsendes et betalingspåkrav. Hvis betaling ikke er modtaget af Antilope IT efter ti dage fra påkravsdato, vil Antilope IT forbeholde sig ret til at overgive restancen til tredjepart i forbindelse med inkasso.

3. Kundens forpligtelser
3.1.
Hvor kunden skal forsyne Antilope IT med materiale, software mv. til brug for Antilope IT's opfyldelse af den af kunden bestilte opgave, påhviler det kunden at overholde fastsatte deadlines. Antilope IT kan ikke drages til ansvar for forsinkelse, som må påskrives kundens forhold. Såfremt kundens forhold medfører, at Antilope IT ikke kan færdiggøre den bestilte ydelse, har Antilope IT krav på det fulde honorar hos kunden.

3.2. Med mindre andet er aftalt skriftligt med kunden, tilvejebringer kunden selv den nødvendige hardware og softwarelicenser. Alt materiale afleveres til Antilope IT i en for Antilope IT hensigtsmæssig elektronisk form.

3.3. Kunden er forpligtet til straks at meddele adresseændring til Antilope IT.

4. Antilope IT's ydelser
4.1.
Antilope IT leverer det i henhold til ordrebekræftelsen bestilte arbejde til kunden. Antilope IT indestår ikke kunden for Internettets funktionalitet.

4.2. Medfører kundens forhold, at Antilope IT ikke kan færdiggøre den bestilte ydelse, er Antilope IT berettiget til overfor kunden at erklære ydelsen leveret, og Antilope IT har derefter krav på at oppebære fuldt vederlag fra kunden.

5. Ejendomsret
5.1.
Ejendomsretten til produkter leveret til kunden af Antilope IT tilkommer Antilope IT. Kunden erhverver således alene en eksklusiv brugsret til produktet, derunder software, web-løsninger, grafiske elementer mv.

5.2. Kunden må ikke uden skriftligt samtykke fra Antilope IT videredistribuere, mangfoldiggøre eller på anden måde overdrage produktet til tredjemand til eje, leje eller brug.

6. Konkurrence
6.1.
Kunden er, medmindre dette er skriftligt aftalt, ikke berettiget til at drive konkurrerende virksomhed med Antilope IT.

 

7. Ansvarsbegrænsning
7.1.
Antilope IT er ikke ansvarlig for økonomiske tab påført kunden ved kundens anvendelse af Antilope IT's produkter. Det gælder bl.a. kundens eventuelle tab forårsaget af afbrydelse, forstyrrelser, mangelfuld betjening, uoverensstemmelser mellem produktet og kundens hardware og øvrige software. Antilope IT er ligeledes ikke ansvarlig for tab i forbindelse med uvedkommendes adgang til kundens datasystemer, herunder data på kundens eller tredjemands internetserver.

7.2. Antilope IT er ikke ansvarlig for indholdet af informationer, som kunden modtager eller afgiver på internettet herunder data i den elektroniske postkasse eller data liggende på abonnentens webhotel. Dette gælder tillige rigtigheden, lovligheden og lødigheden af informationer. 

7.3. Antilope IT er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser.
 
7.4. I forbrugerforhold ifalder Antilope IT ansvar efter dansk rets almindelige regler om produktansvar, dog således at Antilope IT ikke ifalder ansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. Uden for forbrugerforhold er Antilope IT ikke ansvarlig for skade på fast ejendom, løsøre eller andre formuegoder. Det samme gælder for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
 
7.5. Antilope IT er ikke ansvarlig for force majeure-forhold.
 
8. Kundens ansvar
8.1.
Kunden påtager sig at friholde Antilope IT for ethvert krav fremsat mod Antilope IT foranlediget af kundens brug eller misbrug af Antilope IT's produkter. Dette omfatter tillige immaterielle krænkelser, strafbare handlinger og undladelser.
 
9. Aftalers opsigelse og ophør
9.1.
For indgåede løbende aftaler og tilknyttede ydelser gælder et opsigelsesvarsel for kunden og Antilope IT på 6 måneder ved udgangen af en måned. Opsigelse skal ske skriftligt.
I tilfælde af kundens væsentlige misligholdelse af løbende aftale er Antilope IT berettiget til uden yderligere varsel, at opsige aftalen, og kræve sit tab og eventuelle udestående fordringer betalt straks.

9.2. Som væsentlig misligholdelse anses bl.a.: kundens manglende betaling af forfaldne beløb, kundens lovstridige handlinger eller undladelser ved brug af de af aftalen omhandlede ydelser samt overtrædelse af de til enhver tid gældende etiske regler for brug af Internettet, overtrædelse af nærværende forretningsbetingelsers bestemmelser om konkurrence, kundens uretmæssige brug af Antilope IT's eller tredjemands immaterielle rettigheder, kundens konkurs, betalingsstandsning, indledning af forhandling om tvangsakkord, død m.v.
 
10. Særlige vilkår
10.1.
Der gælder supplerende vilkår for CMS-løsninger og andre abonnementsaftaler. Kunden modtager i forbindelse med kontraktindgåelse de supplerende vilkår for disse aftaler.
 
11. Værneting og lovvalg
Enhver tvist om fortolkning af disse almindelige forretningsbetingelser og kundens aftale med Antilope IT behandles efter lovgivningen i Danmark ved retten i Odense.
 
Antilope IT • Klinte Gl. Præstegård • Klintevej 20 • 5400 Bogense • Tlf. +45 26 73 5000 • E-mail: info@antilopeit.dk